Vores filosofi
Hos Jakobsens Pita er vores filosofi, at hurtig mad skal være sundt, af høj kvalitet og så vidt muligt økologisk.
Prisen skal være fordelagtig og ingen skal gå sulten herfra.
Vi kreerer de lækreste gourmet pitabrød & bowls i nordisk stil med friske grøntsager, hjemmerørte dressinger og kød af nordjysk naturkød, som grilles på lavastensgrill.
Vi serverer okseinderlår, lammekølle og kylling inderfilet til de kødelskende og grillet halloumi-ost til vegetarerne, samt veggieballs til veganerne.
Vores råvarer forberedes helt fra bunden, og hvert måltid tilberedes, mens gæsterne følger med helt tæt på i vognens brusende atmosfære. Gæsten vælger selv hvilke ingredienser de ønsker og vi gør hvad vi kan for, at alle går mætte og glade herfra.
Vi glæder os til at se Jer!
Vores historie
Jakobsens Pita blev etableret i 2016 med en lille vogn på Dronning Louises bro og har siden da opbygget solid erfaring inden for branchen. Vores forretning er vokset betydeligt, og vi råder nu over flere aktive foodtrucks, som gør os i stand til at håndtere flere events samtidigt eller levere forskellige koncepter til ét givent event.
I 2021 blev vi kåret til Danmarks bedste foodtruck og har også været nomineret til årets publikumspris ved Streetfood Festival om Søerne. Vi har modtaget titlen som årets madbod på Copenhell festival og er fast inventar på dette og andre store begivenheder, herunder Tivolis Novo Nordisk 100-års fejring og Grøn koncert.
Vi har en lang række faste samarbejdspartnere, heriblandt Rebel Foods, Copenhell, Live Nation, Nuento, Street Foodies, Tasty Town, foodtruck.dk, Event-c og mange andre, som vi har arbejdet med siden vores begyndelse.
Ved store events kan vi levere op til 12 enheder (pitaer) i minuttet, altid med fokus på høj kvalitet.
Vores CVR NR. er: 43513168
Vores kontrolrapport kan du finde her
Mød chefen
Malene Brandt Knudsen er chef og ejer af Jakobsens Pita. Hun er passioneret Pita-elsker og yderst ambitiøs på vegne af Jakobsens Pita.
Malenes ambition er at gøre Jakobsens Pita til danskernes foretrukne alternativ til den klassiske og simple Pita.
Jakobsens Pita bestræber sig nemlig på at servere Pita-løsninger der indeholder gode råvare med fokus på den genkendelige og vanedannende smagsoplevelse.
“Da jeg startede Jakobsens Pita i 2016, var det fordi at jeg ønskede at optimere og udvikle pitabrødet og streetfood verdenen, da jeg var overbevist om at pitabrødet kunne mere end blot at være en simpel anretning. I dag er jeg taknemmelig for de mange oplevelser der er fulgt med og jeg er taknemmelig for de mange kunder der har besøgt Jakobsens Pita – ikke mindst vores stamkunder der gentagne gange vender tilbage for en ny god smagsoplevelse.”